Allora 3 er en tekst-til-talemaskine hvor den primære funktion er, at kunne kommunikere ved brug af tastaturet og den indbyggede touch skærm og få oplæst med talesyntese.
Tastaturet har baggrundslys og har store tydelige taster. Tasterne er desuden forseglede og derfor nemme at rengøre. Med touch skærmen kan man nemt vælge de færdige sætninger og Allora 3s andre funktioner som feks. ordforslag, lyde mm. Skærmen er en tydelig 8,8" farveskærm og modtagerskærmen er en 4" OLED, så modtageren kan følge med i kommunikationen.
Med Allora 3 kan man kommunikere på flere sprog med den indbyggede oversættelsesfunktion der ved et tastetryk oversætter det skrevne på skærmen - har man tilkøbt det relevante sprog, kan det det også oplæst.
Allora 3 har indbygget IR-sender og Bluetooth til sms og opkald via smartphone. Den leveres med tastaturskjold som kan vendes og giver to forskellige højder.
Se vores webinar om Allora 3, hvor Bart Noe fra Jabbla guider igennem Allora 3s funktionalitet og indstillingsmuligheder.